Faciliteter og banerne
Her kan du finde vej og læse mere om vores faciliteter.
Her kan du finde vej og læse mere om vores faciliteter.
Læs reglerne inden du begynder at spille padel
Klik her for at booke en bane online.
Padel er ganske enkelt at komme i gang med at spille, men det er naturligvis godt at kende til de grundlæggende regler for spillet.
Banen er en kombination af en tennis- og squashbane idet den indeholder både net og spilbare vægge. Grundlæggende skal banen være rektangulær.
Padel er en sport, der bedst beskrives som 50% af det bedste fra andre ketcher – og batsportsgrene og 50% sjov, adrenalin, makkerskab og hyggeligt samvær. Sporten er let at komme i gang med og appellerer derfor til en bred gruppe af udøvere.
Padel er en sjov sport for alle.
Banen er omgivet af både glas og trådhegn. Begge dele bruges aktivt i spillet.
Padel er en helårsaktivitet og spilles indendørs i Glamsbjerg padel.
Du kan også se en kort videointroduktion til padel her og et eksempel på professionelle World Padel Tour(WPT) spillere her.
Padel har fantastiske fordele, der gør spillet helt unikt:
Padel spilles med et bat typisk lavet af glasfiber, carbon og kulfiber. Bolden ligner en tennisbold, men er marginalt mindre og har mindre tryk. Du kan læse mere om battet, bolden og f.eks. sko her.
Padelbanen er 10×20 meter med et net, der deler banen på midten.
Bagvæggene og et stykke af sidevæggene er dækket af glasvægge. Resten af sidevæggene og toppen af bagvæggene er dækket af metalgitter.
De grundlæggende regler er forklaret kort i det følgende, med det sigte at give en kort introduktion til spillet. De officielle regler fra det internationale forbund kan læses her.
Padel spilles altid som double. Spillet sættes i gang med en underhåndsserv. Parene skiftes til at serve for hvert parti. Når bolden først har ramt jorden én gang, må den gerne ramme glasvæggene, der omgiver banen – også på egen banehalvdel. Ligeledes må bolden, efter første kontakt med jorden, også ramme hegnet på modstanderens banehalvdel, men ikke på egen banehalvdel.
Bolden skal tilbage på modstanderens banehalvdel, inden den rammer jorden på egen banehalvdel anden gang.
Der gives point til et hold, hvis:
Man får point efter samme system som i tennis ”0, 15, 30, 40, parti”. 6 partier giver et sæt og der spilles altid bedst af 3 sæt.
Kilde: Dansk Padel forbund