Faciliteter og banerne
Her kan du finde vej og læse mere om vores faciliteter.
Her kan du finde vej og læse mere om vores faciliteter.
Læs reglerne inden du begynder at spille padel
Klik her for at booke en bane online.
Et ønske om nye tiltag såsom flere turneringer, et klubmiljø og sociale arrangementer har ført til ansættelsen af Sebastian Krøier Michaelsen som centerleder i Glamsbjerg Padel.
– Jeg kan slet ikke vente med at tage hul på alle de fede ting, vi har i støbeskeen.
Sådan siger ny centerleder i Glamsbjerg Padel, Sebastian Michaelsen. Han har sit daglige virke på Glamsdalens Idrætsefterskole, men er i forvejen et kendt ansigt i centeret, da han det seneste år har fungeret som træner på både forløb og individuel træning. Med sin ansættelse skal Sebastian Michaelsen være med til at understøtte den udvikling, der allerede er i fuld gang i Glamsbjerg Padel.
”Jeg glæder mig til at kunne være med til at opskalere på flere områder – bl.a. i klubmiljøet, som vi for nyligt har startet op i forbindelse med den kommende Lunar Liga. Her ser jeg et stort potentiale. Det betyder meget for mig, at medlemmerne i Glamsbjerg Padel kan være medvirkende til at skabe et center, hvor stemningen er i top og engagementet ligeså. Der er allerede oprettet et udvalg, hvor en håndfuld medlemmer og jeg sammen arbejder på en række nye spændende tiltag. Der er meget uforløst potentiale, og jeg ser bl.a. muligheder for juniorpadel, erhvervsnetværk og samarbejde med skoler, gymnasier og institutioner”, siger Sebastian Michaelsen
En af grundende til at ejerne af Glamsbjerg Padel Bettina og Peter Falck nu med ro i maven kan give lidt slip på deres hjertebarn er, at Sebastian Michaelsen besidder de samme værdier, som de selv.
”I vores center er der højt til loftet, og vi møder alle i øjenhøjde, og Sebastian besidder netop både den menneskelige og den professionelle tilgang. Han er allerede kommet godt ind under huden og DNA’et i GP, på vores spillere, brugere af centeret og på os som ejere. Han er blevet et kendt og meget vellidt ansigt i Glamsbjerg Padel, så da muligheden for ansættelse opstod, var der ikke noget at betænke sig på”, fortæller Bettina Falck, og fortsætter:
”Har en særlig høj værdi i det praktiske og faglige. Her er Sebastian yderst dygtig, og hans evner som træner er et kæmpe plus for vores sted og vores spillere.”
Bettina og Peter Falck har haft et ønske om at finde en person, der selv har kendskab til at være Padelspiller, og som kan se kvaliteten og alt det gode, der allerede er bygget op i Glamsbjerg Padel – men som samtidig stadig ser de potentialer, der endnu ikke er indfriet.
”Med ansættelsen af Sebastian vil vi højne kvaliteten af Glamsbjerg Padel endnu mere. Jeg vil stadig selv være synlig i hallen og stå for mange ting, men Sebastian være mere til stede end hidtil. Han kan en masse, som jeg ikke selv kan, og jeg ser os som et rigtig godt makkerpar. Jeg ved, at centeret og vores brugere er i gode hænder, og jeg har det super godt med at give Sebastian frit spil til at kunne udføre alle sine idéer”, siger Bettina Falck, og afslutter:
”Vi mener, at matchet er perfekt, og vi håber, at han sammen med os kan løfte GP endnu et step op til gavn for os alle – og især vores brugere”.